Besøg kirken

Sct. Thomas Kirke er åbent mandag - lørdag i tidsrummet 8.00-18.00.

 

Glasmosaik i kirkens korvinduer er tegnet af Jens Urup

 

Glasmosaik i kirkens korvinduer er tegnet af Jens Urup og udført hos glarmester Per Steen Hebsgaard. Opsat i 1987. Billedet er ifølge kunstneren en allegorisk abstraktion over verdensbilledet i det 20. århundredes slutning: et kaotisk himmelrum med jordklodens bløde bue (nederst), som brydes af livets hjul, og øverst en tolvtakket stjerne med sit lys som en glorie bag sig, solenes sol, Betlehemsstjernen. Midt i feltet svæver et embryo: symbolet for livets opståen, og mellem jord og stjerne løber, som en livline, et kors, hvis arme rækker til såvel det venstre billedfelts stjerner som til det højres frygtsymbol, atomskyen.

Kom indenfor og nyd roen i kirkerummet. Tænd et lys og sæt det i vores lysglobe, hvis du har lyst.

Kom indenfor og nyd roen i kirkerummet.